MI Center – Den Motiverende Samtale

Grunduddannelse i Den Motiverende Samtale (MI) – Middelfart 2027

Varighed
4 dages kursus - Early bird pris: 8000 kr. ekskl. moms - Kursus er inkl. fuld forplejning, kursus-materialer og kursusbevis
Tid
Middelfart
tirs 02. marts 2027 09:00
ons 03. marts 2027 09:00
tirs 23. marts 2027 09:00
ons 24. marts 2027 09:00
Sted
Kongebrogården Middelfart
Pris

Den oprindelige pris var: kr. 10.500,00.Den aktuelle pris er: kr. 10.000,00. inkl. moms

Antal ledige pladser: 10

Grunduddannelse i Den Motiverende Samtale (MI) – Middelfart 2027

4-dages praksisnær grunduddannelse for fagprofessionelle

Hvordan skaber vi samtaler, hvor mennesker ikke blot bliver informeret om forandring, men selv får mulighed for at finde deres motivation, retning og næste skridt?

Denne 4-dages grunduddannelse giver dig en solid og praksisnær indføring i Den Motiverende Samtale (MI). Uddannelsen er for dig, der arbejder professionelt med mennesker, hvor motivation, ambivalens, samarbejde eller forandring er en del af samtalen.

Du lærer ikke kun om MI. Du træner MI.

Undervisningen veksler mellem korte faglige oplæg, visuel formidling, demonstrationer, refleksion og målrettet færdighedstræning med situationer fra deltagernes egen praksis.

Målet er, at MI bliver noget, du kan genkende, forstå og anvende, når du står i den virkelige samtale.


Fra teori til noget, du faktisk kan bruge

MI kan umiddelbart se enkelt ud. Men at lytte præcist, undgå at argumentere for forandring og samtidig kunne guide en samtale i en bestemt retning kræver træning.

Derfor arbejder vi på uddannelsen med MI som både holdning, samtaleform og metode.

Du lærer blandt andet at:

  • skabe et samarbejdende og trygt samtalerum
  • lytte efter det, der er vigtigt for mennesket overfor dig
  • bruge spørgsmål, refleksioner, anerkendelser og opsummeringer mere bevidst
  • navigere mellem at følge, guide og styre
  • møde ambivalens uden at presse på for en løsning
  • opdage og dæmpe den naturlige trang til at forklare, overtale og “fikse”
  • frembringe og styrke personens egne argumenter for forandring
  • håndtere dissonans og samtaler, der går i hårdknude
  • styrke håb og tro på, at forandring er mulig
  • omsætte motivation til realistiske næste skridt.

Der arbejdes hele vejen med eksempler fra praksis, så MI kobles til de samtaler, du faktisk skal hjem og have.


En visuel vej ind i MI

MI indeholder mange begreber, processer og færdigheder. Derfor arbejder vi bevidst med visuel formidling, som gør det lettere at se sammenhængen og finde vej i samtalen.

Et centralt redskab på uddannelsen er Ø-modellen, som skaber et visuelt overblik over MI og hjælper med at forbinde relation, retning, motivation og handling.

Vi arbejder også med Samtalekompasset – Styre, Følge og Guide – som hjælper dig med at overveje, hvad situationen og mennesket overfor dig kalder på.

For MI handler ikke om, at alle samtaler skal se ens ud.

Nogle gange skal vi følge og lytte.
Nogle gange skal vi styre og informere.
Og andre gange er vores opgave at guide og frembringe motivation.

Det afgørende er at kunne vælge det bevidst.


Uddannelsen er delt i to moduler

De fire kursusdage er bevidst fordelt på to moduler á to dage.

Mellem modulerne vender du tilbage til din egen praksis og afprøver det, du har lært.

Du får konkrete fokuspunkter til din træning og bliver opfordret til at lægge mærke til, hvad der sker i samtalen, når du fx lytter mere reflekterende, stiller færre spørgsmål eller holder igen med egne løsninger.

Når vi mødes igen, tager vi erfaringerne med ind i undervisningen. På den måde bliver perioden mellem modulerne ikke en pause fra uddannelsen – den bliver en del af læringen.

Modul 1 – Relation, retning og grundlæggende MI-færdigheder

De første to dage lægger fundamentet.

Vi arbejder med, hvordan du skaber kontakt og samarbejde og samtidig finder en meningsfuld retning for samtalen uden at overtage den.

Du arbejder blandt andet med:

  • MI’s grundlæggende menneskesyn og ånd
  • ambivalens som en naturlig del af forandring
  • Ø-modellen og forståelsen af forandringsparathed
  • engagering og fokusering
  • reflekterende lytning
  • åbne spørgsmål, refleksioner, anerkendelser og opsummeringer
  • “fikse-refleksen” – og hvad der sker, når vi kommer for hurtigt med løsninger
  • Samtalekompasset: Styre, Følge og Guide
  • at give information og råd uden at overtage samtalen – bl.a. gennem UTU-modellen.

Efter modul 1 tager du færdighederne med hjem og træner dem i din egen praksis.

Modul 2 – Motivation, forandringsudsagn og bevægelse

På modul 2 bygger vi videre på deltagernes erfaringer fra praksis.

Nu retter vi blikket mere mod den metodiske del af MI: Hvordan kan vi hjælpe mennesker med selv at formulere deres grunde til, ønsker om og tro på forandring?

Du arbejder blandt andet med:

  • at genkende status quo- og forandringsudsagn
  • at frembringe forandringsudsagn
  • at lytte efter og forstærke motivation
  • at arbejde med ambivalens uden at argumentere for forandring
  • dissonans og situationer, hvor samarbejdet bliver udfordret
  • frembringelse og planlægning
  • vigtighed og tiltro
  • håb og vikarierende håb
  • overgangen fra motivation til handling
  • hvordan MI kan fastholdes og videreudvikles efter uddannelsen.

En uddannelse med meget træning

Du kommer ikke til at sidde fire dage og høre om samtaler.

Du kommer til at arbejde med dem.

Vi træner i mindre sekvenser, hvor komplekse samtalefærdigheder bliver gjort konkrete og overskuelige. Du får mulighed for at eksperimentere, prøve igen og opdage forskellen på det, vi tror, vi gør i en samtale, og det vi faktisk gør.

Der er plads til humor, nysgerrighed og fejl undervejs. Man behøver ikke kunne MI for at begynde at træne MI.

Du er netop på uddannelsen for at lære det.


Hvem er uddannelsen for?

Grunduddannelsen henvender sig bredt til fagprofessionelle, der arbejder med mennesker i forandringsprocesser.

Deltagerne kommer blandt andet fra socialområdet, sundhedsområdet, beskæftigelsesområdet, rusmiddelbehandling, psykiatri, kriminalforsorg, uddannelse og andre områder, hvor samtalen er et vigtigt fagligt redskab.

Du behøver ikke have erfaring med MI på forhånd.


Fleksibel deltagelse

Vi ved, at fire kursusdage skal passe ind i en travl hverdag.

Derfor tilbyder MI Center åbne grunduddannelser flere steder i landet.

Hvis du bliver forhindret på en kursusdag, kan der efter aftale og ved ledig plads være mulighed for at tage den tilsvarende kursusdag på et andet åbent hold.

Det giver større fleksibilitet og gør det lettere at gennemføre hele uddannelsen, selv hvis kalenderen ændrer sig undervejs.


Underviser

Undervisningen varetages af Peter Brolund.

Peter har arbejdet med Den Motiverende Samtale siden 2008 og har gennem mere end 15 år arbejdet med MI både i direkte borgerkontakt, undervisning, supervision og implementering.

Han har siden 2013 været medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers (MINT) og har blandt andet arbejdet med større implementerings- og kompetenceudviklingsforløb i kommuner, behandlingsorganisationer og sociale tilbud.

Hans undervisning er kendetegnet ved at gøre kompleks teori visuel, konkret og anvendelig – og ved at forbinde MI med deltagernes virkelige samtaler.


Pris og praktisk information

Privat betaling
8.000 kr. samlet pris. Der opkræves ikke moms.

Betaling via CVR-nummer
8.000 kr. ekskl. moms.

Prisen inkluderer alle fire kursusdage, fuld forplejning og kursusmaterialer.

Tilmelding og spørgsmål

Har du spørgsmål til uddannelsen eller er i tvivl om, hvorvidt den passer til dig, er du meget velkommen til at kontakte:

Peter Brolund
Mail: Peter@micenter.dk
22 48 06 56