MI Center – Den Motiverende Samtale

Grunduddannelse i Den Motiverende Samtale (MI) – Middelfart

Varighed
4 dages kursus - Pris: 8000 kr. ekskl. moms - Kursus er inkl. fuld forplejning, kursus-materialer og kursusbevis
Tid
Kursuscenter SEVERIN - Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
man 31. august 2026 09:00
tirs 01. september 2026 09:00
tors 17. september 2026 09:00
fre 18. september 2026 09:00
Sted
Middelfart
Pris

kr. 10.000,00 inkl. moms

Antal ledige pladser: 12

Grunduddannelse i Den Motiverende Samtale (MI) – Middelfart

Denne 4-dages grunduddannelse i Den Motiverende Samtale (MI) giver dig en solid og praksisnær indføring i MI som samtaleform, metode og faglig tilgang. Kurset henvender sig til fagpersoner, der arbejder med mennesker i forandringsprocesser, og som ønsker at styrke kvaliteten i deres samtaler.

På kurset arbejder vi med Den Motiverende Samtale som både samtaleform, metode og holdning. Du lærer at møde mennesker med respekt og nysgerrighed – også når samtalerne er præget af ambivalens, modstand eller tvivl – og at støtte indre motivation og bevægelse i forandring.

Undervisningen er praksisnær og veksler mellem korte oplæg, dialog, øvelser og målrettet træning med konkrete eksempler fra praksis. Der er fokus på anvendelse i hverdagen og på at gøre MI levende, forståeligt og brugbart i netop din faglige kontekst.


Kursets opbygning

Modul 1 – De relationelle faktorer i MI (2 dage)

Før forandring kan finde sted, skal relationen være på plads. I dette modul arbejder vi med de relationelle faktorer i MI-samtalen og med at skabe et trygt og samarbejdende samtalerum, hvor mennesker føler sig set, hørt og forstået.

Du arbejder blandt andet med:

  • Ambivalens som en naturlig del af forandring

  • Introduktion til Ø-modellen og forandringsparathed

  • At undgå “fikse-refleksen” og i stedet styrke borgerens egne løsninger

  • Vejledning uden at overtale ved hjælp af UTU-modellen

  • Den neurovidenskabelige forståelse af tryghed og forandring

  • De grundlæggende MI-færdigheder: åbne spørgsmål, refleksioner, anerkendelse og opsummeringer (ARAO)

  • MI-samtalens første faser: engagering og fokusering


Modul 2 – De metodiske faktorer i MI (2 dage)

Når relationen er etableret, arbejder vi mere målrettet med motivation og forandringsprocessen. Her får du konkrete redskaber til at frembringe og fastholde forandringsudsagn og støtte borgeren i at tage næste skridt.

Du arbejder blandt andet med:

  • At lytte efter og arbejde med status quo- og forandringsudsagn

  • Frembringelse og forstærkning af motivation

  • Håndtering af dissonans, frustration og modstand

  • MI-samtalens sidste faser: frembringelse og planlægning

  • At styrke håb og tro på forandring – herunder begrebet vikarierende håb

  • Implementering af MI i praksis og i kollegiale læringsfællesskaber


Underviser

Undervisningen varetages af Peter Brolund, som har mere end 15 års erfaring med Den Motiverende Samtale – både som underviser og i direkte samtaler med mennesker i forandringsprocesser.


Pris og praktisk information

Pris – privat betalende:
8.000 kr. (samlet pris – der opkræves ikke moms)
Prisen inkluderer fuld forplejning og kursusmaterialer.

Pris – betaling via CVR-nummer:
8.000 kr. exkl. moms
Der tillægges moms i henhold til gældende momsregler.

Kurset udbydes som faglig/erhvervsmæssig efteruddannelse. Momshåndtering sker i overensstemmelse med momslovens regler om undervisning og afhænger af betalingsform.

  • Sted: SEVERIN kursuscenter – Skovsvinget 25, 5500 Middelfart


Tilmelding og kontakt

Vil du høre mere eller tilmelde dig grunduddannelsen i MI, er du velkommen til at kontakte:

Peter Brolund
📧 Peter@micenter.dk
📞 22 48 06 56