Som underviser og praktiker i Motiverende Samtale (MI) har jeg gennem mange år arbejdet med at skabe motivation, engagement og ejerskab i forandringsprocesser. MI er et solidt og veldokumenteret redskab, der skaber dialog, tryghed og respekt for den enkeltes autonomi og forandringsparathed.
Men jeg har også erfaret, at nogle samtaler – især der, hvor mennesker bærer på komplekse belastninger eller traumer – kalder på mere end ord og refleksion. De kalder på relation og regulering, før der overhovedet kan opstå refleksion og motivation. Metoder, der understøtter følelsesmæssig balance og ro, er ofte en forudsætning for at skabe det mentale rum, hvor refleksion og forandring kan finde sted.
Derfor har jeg valgt at integrere Emotionel Frihedsteknik (EFT) som et meningsfuldt supplement til MI. EFT arbejder direkte med de følelsesmæssige og kropslige reaktioner, der ofte kan spænde ben for forandring. Det giver mulighed for at reducere fysiologisk arousal og fremme følelsesmæssig regulering – en forudsætning for at skabe det mentale rum, hvor refleksion og motivation kan opstå.
MI’s evidensgrundlag er massivt og veldokumenteret. Samtidig peger en voksende mængde forskning på, at EFT kan være en effektiv metode – især i arbejdet med traumer, stress, angst og følelsesmæssige belastninger. EFT kombinerer elementer fra eksponering og akupressur og har i nyere studier vist sig at understøtte følelsesmæssig balance og indre ro, og kan hjælpe med at reducere stress, angst og følelsesmæssige belastninger. Denne stimulation reducerer aktivitet i amygdala (hjernens alarmsystem) og øger ro og følelsesmæssig regulering. Studier fra Feinstein (2012), Clond (2016) og Church & Brooks (2014) dokumenterer EFT’s effekt i arbejdet med traumer og belastninger
Ved at kombinere MI og EFT skaber vi et helhedsorienteret og traumeinformeret rum, hvor relation og regulering (EFT) skaber fundamentet for refleksion og motivation (MI). Denne tilgang gør det muligt at møde mennesker præcis der, hvor de er, og støtte dem i at finde fodfæste og mod til forandring.
Sammen med psykoterapeut og EFT behandler Anette Bækkelund og Malou Hye-Nielsen arbejder jeg derfor på at udvikle en ny terapeutisk uddannelse, der kombinerer MI og EFT – målrettet professionelle, som ønsker at styrke både kommunikation og følelsesmæssig regulering i deres praksis.
Vores første skridt bliver en tema-aften fra kl. 16 – 20 den 22. juni i Vinoble, Ringe på Fyn, – hvor alle nysgerrige på, hvordan MI og EFT kan smelte sammen i praksis, er velkomne. Tema-aftenen vil inkludere vin og tapas.
Tilmelding sker ved mail til Peter@micenter.dk.
Pris: 300 kr.
Vi glæder os til at se dig.