Terapeuten er vigtigere end metoden
Hvad er MI – Den Motiverende Samtale?
MI står for Motivational Interviewing og kaldes på dansk Den Motiverende Samtale, Motiverende Interview – eller blot MI.
Det er en evidensbaseret samtalemetode, der anvendes verden over i sundhedsvæsenet, social- og beskæftigelsesområdet, psykiatri, misbrugsbehandling og ledelse, når målet er forandring uden pres.
MI handler grundlæggende om én ting:
Hvordan vi taler med mennesker, når forandring er svær.
MI’s oprindelse – når samtalen gør forskellen
MI opstod i USA i begyndelsen af 1980’erne inden for alkoholbehandling. Her begyndte den amerikanske psykolog William R. Miller at undre sig over et centralt spørgsmål:
Hvorfor lykkes nogle mennesker med at ændre vaner – mens andre ikke gør, selv når de får den samme behandling?
Miller begyndte systematisk at sammenholde patienters behandlingsresultater med de professionelles måde at kommunikere på. Over tid tegnede der sig et tydeligt mønster:
Det var ikke metoden, teknikken eller forklaringerne i sig selv, der gjorde forskellen.
Det var samtalens kvalitet.
Den afgørende opdagelse: Empati og refleksiv lytning
Studierne viste, at de bedste behandlingsresultater opstod, når patienten blev mødt af en professionel, der:
-
udviste empati
-
mestrede reflekterende lytning
-
var nysgerrig på patientens eget perspektiv
Særligt afgørende var det, når den professionelle fremkaldte personens egne overvejelser, ønsker og grunde for forandring – i stedet for at argumentere, overtale eller rådgive for hurtigt.
Når forandring kom indefra, blev motivationen stærkere og mere bæredygtig.
Det blev fundamentet for MI.
40 års forskning: Hvorfor MI virker
I dag – mere end 40 år senere – er MI solidt forankret i international forskning.
I bogen Effective Psychotherapists – Clinical Skills to Improve Outcome fremlægger William R. Miller og Theresa B. Moyers resultaterne af mere end 70 års psykoterapiforskning. Her identificerer de 8 karaktertræk, som kendetegner de mest effektive professionelle i forandringsarbejde.
Den vigtigste faktor er stadig:
1. Empati
Herefter følger bl.a.:
-
Ubetinget accept af den anden
-
Medfølelse og respekt
-
Ægthed og oprigtighed i samtalen
-
Villighed til at være klientens vikarierende håb, når håbet er svært at få øje på
-
Evnen til at holde fokus og retning i samtalen
-
At kunne frembringe tanker og følelser, samtidig med at personens egne ønsker, grunde og håb styrkes
-
At kunne rådgive på en engagerende og respektfuld måde, uden at overtage ansvaret
MI i praksis i dag
Disse karakteristika udgør fortsat kernen i Den Motiverende Samtale (MI).
MI er ikke en teknik, du gør ved mennesker – men en samtalestil, du er i, når du arbejder med motivation, ambivalens og forandring.
Derfor er MI i dag et af de mest anvendte og veldokumenterede samtalegrundlag, når fagpersoner ønsker at:
-
styrke borgeres og klienters motivation
-
mindske modstand og fastlåsthed
-
skabe samarbejde frem for kamp
-
understøtte forandring på en respektfuld og menneskelig måde
MI er en forskningsunderbygget samtalestil, som retter sig mod det almindelige problem med ambivalens overfor forandring.
I MI arbejder rådgiveren personcentreret, idet det handler om at finde ud af, hvilke forandringer personen selv er motiveret til. I denne proces anvender rådgiveren udforskende spørgsmål, kombineret med den kompetente lyttestil, reflekterende lytning, kendt fra Carl Rogers teori om præcis empati.
Hensigten er, at rådgiveren herved søger at forstå og synliggøre personens perspektiv på sin egen situation, og i et ligeværdigt samarbejde, med respekt for personens autonomi og uden at presse på for at finde en løsning. Rådgiverens evne til at lytte empatisk og forstå personen, er helt afgørende for succesen af samtalen.
MI er personcentreret, og har samtidig et styrende element, da der i samtalen identificeres et klart fokus på et eller flere forandringsmål, hvor rådgiveren aktivt fremkalder og dyrker personens egne motivationer for forandring.
Personlig forandring aktiverer ofte ambivalens
Når man skal forsøge at beskrive og forstå forandrings-processer, vil de fleste også genkende oplevelsen af …(på den ene side.. – og på den anden side..), når man reflekterer omkring adfærd og ændring.
Det positive og det negative er knyttet sammen således, at når man tænker på det negative, vil tanker om det positive også dukke op. De to sider er uforenelige, samtidig med at de hænger sammen.
Det er altså helt naturligt at være ambivalent når man overvejer en adfærdsændring, og man kan ikke bare fravælge at være ambivalent – selvom man kan vælge sine handlinger.
Du har måske selv oplevet at være ambivalent, eller møder måske borgere / patienter i dit arbejde som er ambivalente. Nogle er det i kort tid, hvorimod andre kan synes at være fastlåste i denne tilstand.
Et tidligere bandemedlem bliver tilbudt et Exit program:
“Jeg vil gerne have et liv, hvor jeg og min familie kan være tryg, og hvor jeg kan få en uddannelse, et job og et godt familieliv.. men jeg ved ikke hvordan jeg kommer dertil. Hvad vil de i gruppen sige og gøre..? De giver mig også en stor fællesskabs-følelse og de giver mig den beskyttelse jeg har behov for… ”
En voldsramt kvinde bliver i tvivl:
“Mine børn har allerede oplevet rigeligt, og det ødelægger dem at opleve volden og den måde han behandler mig på – men jeg ved det virkelig ikke.. Han slår jo heller ikke altid – det er kun når han er stresset..måske er det min egen skyld..“
Ambivalens aktiverer ofte Ordnerefleksen
Problemer opstår i de situationer, hvor den ambivalente person bliver mødt af en løsningsfokuseret og hjælpsom rådgiver, der forsøger at hjælpe personen ud af en given situation eller adfærd, ved at “levere” argumenterne for forandring.
Rådgiverens velmenende argumenter vil – overfor den ambivalente – helt naturligt bringe denne persons modargumenter frem, og resultatet vil i disse tilfælde ofte være manglende forandring hos personen.
Inden for rådgivnings-feltet kan der være en tendens til, at denne person bliver betragtet som værende umotiveret.
Men kan man i stedet forestille sig, at personen i virkeligheden er motiveret – men at personen blot er det i to forskellige retninger, og måske er det på samme tid?
Måske er personen bare ambivalent?
MI – et paradigme-skifte
MI præsenterer et paradigmeskifte i motivations-skabende samtaler.
En stor del af effekten i MI baserer sig netop på, at rådgiveren accepterer, at ambivalens omkring forandring er helt normalt, og ofte er et nødvendigt skridt i forandringsprocessen.
I MI Center er vi specialiserede i at træne rådgivere og terapeuter i de underliggende principper og teknikker som MI bygger på.
Vores ekspertise er anvendelsen af MI i samtaler med psykisk sårbare og mennesker med afhængigheds-problematikker.
Vi underviser dog i dag meget mere bredt, fordi ambivalens og aktivering af ordne-refleksen er helt naturlige fænomener, som ikke blot eksisterer i rusmiddelbehandling, men også eksisterer i samtalen på jobcenteret, med fysioterapeuten, sygeplejersken i psykiatrien, lægen, sundhedsplejersken, vejlederen på uddannelsesstedet, eller pædagogen på bo-tilbuddet.