MI Center – Den Motiverende Samtale

MI og Kognitiv adfærdsterapi – mennesker med dobbeltdiagnoser

Varighed
8 dages varighed - Undervisere: Gitte Grønne og Peter Brolund
Tid
Kontakt os for planlægning af dette 8- dages arbejdsplads-kursus i MI og Kognitiv adfærds-terapi
Sted
Pris

MI og Kognitiv adfærdsterapi – mennesker med dobbeltdiagnoser

Behandling af mennesker med dobbeltdiagnoser kræver både empati og specialiserede værktøjer.

MI Center udbyder et 8- dages kursus i MI og kognitiv adfærdsterapi, som er særligt målrettet medarbejdere i kommuner og regioner, der arbejder med mennesker med dobbeltdiagnoser.

 

Hvorfor kombinere MI og Kognitiv adfærds-terapi?
Hvor MI bidrager med en empatisk, autonomi-understøttende og samarbejdende dialog der styrker klientens motivation for forandring, – bidrager kognitiv terapi med konkrete redskaber til at klienten bedre kan tackle destruktive tankemønstre og adfærd.
Anvendelsen af MI og Kognitiv adfærdsterapi udgør således en kraftfuld kombination, til at hjælpe mennesker med at navigere i og håndtere komplekse udfordringer og skabe varige positive forandringer.

Kursets opbygning

 

4 dages indledende kursus i Motiverende Samtale (MI) – for mennesker med Dobbeltdiagnose

Formål:

At give kursisterne en dybdegående forståelse af de relationelle og metodiske faktorer i MI, med fokus på at skabe motivation og samarbejde med mennesker med dobbeltdiagnose. Kurset fungerer som forberedelse til det efterfølgende kursus i kognitiv adfærdsterapi (KAT).

Dag 1: Ambivalens og MI’s relationelle grundlag

  • Ambivalens som en del af menneskets natur
  • Forståelse af rådgiverens “fixe-refleks” og dens indflydelse på forandring.
  • Forandringsparathed og Ø-modellen:
  • Introduktion til, hvordan mennesker bevæger sig gennem forskellige stadier af forandringsparathed.

Øvelser:

  • Identificering af ambivalens i praksis.
  • Træning i at undgå “fixe-refleksen”.

Dag 2: Bygning af relation og samtalens første opgaver

  • Åbne spørgsmål, reflekterende lytning, anerkendelse og opsummeringer.
  • Engagering og fokusering. Skabelse af en tillidsfuld relation.
  • Afklaring af samtalens retning i samarbejde med klienten.
  • Præsentation af de 8 karaktertræk

Øvelser:

  • Rollespil i engagering og fokusering
  • Lytte- og refleksionsøvelser, der styrker relationen til klienten.

Dag 3: Frembringelse af forandringsudsagn

  • Genkendelse af status quo- og forandringsudsagn.
  • Frembringelse og styrkelse af forandringsudsagn
  • Respondere på vrede og frustration på en måde, der nedtrapper konfliktniveauet.

Øvelser:

  • Øvelse i at fremkalde forandringsudsagn.
  • Casearbejde med fokus på håndtering af modstand.

Dag 4: Planlægning og samarbejde om forandring

  • Fra motivation til handling: Udarbejdelse af realistiske og konkrete mål.
  • Styrkelse af håb og autonomi:
  • At være klientens “vikarierende håb” og skabe tro på forandring.
  • Opsamling og afslutning:
  • Refleksion over læringspunkter og forberedelse på at integrere MI i praksis.

Øvelser:

  • Træning i planlægningssamtaler.
  • Refleksion over overgang til KAT: Hvordan MI skaber grundlaget for adfærdsændringer.
  • Overgang til kursus i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT)

Dette MI-kursus danner et solidt fundament for at arbejde videre med KAT, hvor fokus vil være på:

  • Strukturering og planlægning af behandling med udgangspunkt i klientens forandringsmotivation.
  • Arbejde med klientens tanker, følelser og adfærd for at skabe varig forandring.
  • Kombination af MI og KAT som en helhedsorienteret tilgang til dobbeltdiagnosebehandling.

4 dages kursus i Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for mennesker med dobbeltdiagnoser.

Formål:

At give kursisterne indblik i, hvordan erkendelse kan skabe forandring, og give dem metoder og teknikker til at skabe denne erkendelse. Gennem træning af den nye viden på egen krop vil kursisten tilegne sig brugbare metoder til at støtte ændret adfærd og styrke livskvaliteten hos borgeren

Dag 5: Grundlæggende metode og teknikker til dataindsamling

  • KAT’s oprindelse, udvikling og anvendelse
  • De kognitive behandlingsformer
  • Diamanten og genkendelse af TFKA
  • Problemløsende færdigheder
  • Hjemmearbejdets betydning

Øvelse med skemaer:

  • Grundskema
  • Ugeregistrering
  • Problemløsningsmodel
  • Fordel/ulempeskema

Dag 6: Ændring af erkendelse på sammenhæng

  • Analyse af adfærd
  • Omstrukturering
  • Sokratisk dialog
  • Adfærdsteknikker

Øvelse med skemaer:

  • Adfærdsanalyse
  • Omstrukturering alt efter kognitive evner med brug af sokratiske hjælpespørgsmål

Dag 7: Fokus på misbrugsdelen

  • Belønningssystem
  • Kognitiv misbrugsmodel
  • Trang
  • Strategier mod trang
  • Tilbagefaldsforebyggelse

Øvelser med skemaer:

  • Analyse af slip
  • Højrisikosituationer
  • Dag- og ugeskema
  • Lystbetonede aktiviteter

Dag 8: Valg af intervention ud fra kognitive evner

  • Lagkageteknik
  • Leveregler og ændring af disse
  • Krop: selvberoligelse og progressiv afspænding
  • Kombination af MI og KAT

Øvelser med skema eller beroligende teknik:

  • 3 oversigter over leveregler
  • Ændring af leveregel
  • Vejrtrækningsøvelser
  • Progressiv afspænding

Undervisere

Undervisere på dette kursus er Gitte Grønne og Peter Brolund, som tilsammen har mere end 30 års praksis-erfaring med misbrugsbehandling, fra Psykiatricenter Sct. Hans og Behandlingscenter Odense.

Du vil opleve et praksisnært kursus, hvor Gitte Grønne og Peter Brolund binder MI og KAT sammen, – og du vil få en grundig indføring i specifikke værktøjer i den kognitive adfærdsterapi, – samt et overblik over et katalog af skemaer, som du får med hjem, sammen med dit kursusbevis.

Tilmelding

Kontakt os for planlægning af dette 8- dages kursus i MI og Kognitiv adfærds-terapi for jeres arbejds-plads.

Du kan kontakte Peter Brolund på mail: Peter@micenter.dk eller på tlf. 22480656